Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
som stod omkring «er husbond deres saa tro, dere vil
ikke mæle om dette før han har snakket med dere om
hvordan denne trætten mellem HaaKon og ham kom
op —»
Alle mændene svarte ja. En vaaget sig frempaa —
de hadde vaaknet av at de hørte en kvinde skrike som
hun blev tat med vold — like efter sprang nogen ned
paa taket deres, men saa hadde han vel glidd paa is
svullen, de hørte det raset nedover og saa et dunk i
bakken. Men Kristin bad svenden tie. Nu kom Sira
Eiliv løpende.
Da Erlend vendte sig og gik ind, sprang hustruen
efter, vilde trænge sig forbi ham. Da han gik til lofts
trappen, løp hun atter imellem og tok om hans arme:
«Erlend — hvad vil du gjøre med barnet,» spurte hun
hastig op i hans vilde graa ansigt.
Han svarte ikke, prøvet at slænge hende unna, men
hun holdt fast i ham.
«Vent, Erlend, vent — barnet dit! Du vet da ikke
— manden var jo fuldklædd,» prøvet hun fortvilet.
Han skerk høit før han svarte — hun blev likblek av
gru — hans ord var saa raa og hans stemme ukjendelig
av den vilde smerte.
Saa brøtes hun stum med den rasende mand — han
knurret og skuret tænderne sammen. Til hun fanget
hans blik i halvmørket:
«Erlend —la mig gaa til hende først. Jeg har ikke
glemt den dag, jeg var ikke bedre end Margret —>
Da slåp han hende og ravet bakover ind mot kleve
væggen, stod der og skalv som et døende dyr. Kristin
var borte og tændte et lys, kom tilbake og gik forbi
ham op til Margret i buret.
Det første som lyset synte frem, var et sverd, som laa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
