Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
forskrækket — hun ragget det litt i fanget og tysset
paa det.
«Det — det var ondt sagt, Kristin,» sa manden
usikkert.
«Sidst du slog mig,» mælte hun lavt, «bar jeg bar
net dit under mit hjerte. Nu har du slaat mig mens
jeg sat med sønnen din paa fanget —»
«Ja vi faar jo disse ungerne støtt —» skrek han
utaalmodig —.
De taug. Erlend gav sig til at gaa fort op og ned
paa gulvet. Hun bar barnet ind i kleven og la det i
sengen; da hun igjen kom i klevedøren, stanset han
foran hende:
«Jeg — jeg skulde ikke slaat dig, Kristin min. Jeg
ønsker jeg hadde ikke gjort det — jeg kommer vel
til at angre det like længe som jeg angret den forrige
gangen. Men du — du har latt mig høre før at du
synes, jeg glemmer altfor let. Men du glemmer intet —
ingen uret jeg har gjort dig. Jeg har da fristet — fri
stet at være dig en god husbond, men det tykkes dig
vel ikke værd at mindes. Du — du er vakker, Kri
stin —» han saa efter hende, da hun gik forbi ham.
Aa, husfruens stille og værdige lader var like
skjønne som ungmøens svaie ynde, hun var bredere
over barmen og hofterne, men hun var ogsaa høiere;
hun holdt sig rank, og halsen bar det lille runde node
like stolt og deilig. Det bleke, stængte ansigt med de
store mørkegraa øine egget og hidset ham like meget
som det runde, rosenrøde barneaasyn hadde egget og
hidset hans urolige sind ved sin underlige ro. Han gik
bort og tok hendes haand:
«For mig, Kristin, blir du alle dager den vakreste av
alle kvinder, og den kjæreste —»
Hun lot ham holde haanden, men gjengjældte ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
