Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
Aa tal ikke haardt om Erlend, Gunnulf — hvem av
os er ren for Gud? Far min blev glad i ham, børnene
vore elsker sin far. Husk, han fandt mig svak og
let at lokke, og han førte mig ind til gode og hæderlige
kaar. Aaja der er fagert paa Husaby — sidste kvelden
før jeg for hjemmefra var det saa fagert, solefaldet Viar
saa vakkert den kvelden. Vi har levet mangen god dag
der, Erlend og jeg. — Ihvor det gaar, ihvor det gaar,
saa er han min husbond, min husbond som jeg el
sker —»
Gunnulf støttet sig med begge hænder paa staven,
som han nu altid brukte, naar han kom ut av sit
kloster:
«Kristin —. Byg ikke paa solefaldsrødme og paa
den — elskov — som du mindes, nu du er ræd for
hans liv.
— Jeg mindes, mens jeg var ung — subdjakn bare.
Gudbjørg, som Alf paa Uvaasen fik, hun tjente paa
Siheim da; hun blev skyldt for hun hadde stjaalet en
guldring. Det kom op at hun var uskyldig, men skam
men og skrækken hadde rystet hendes sind slik at
fienden fik magt over hende; hun gik ned til sjøen og
vilde lægge sig uti. Det vidnet hun for os ofte siden,
at da syntes verden hende saa fager rød og gylden og
vandet lyste og kjendtes lunt og liflig, men da hun
stod i det til midjen, kom hun til at nævne Jesu navn
og gjøre korsets tegn — og da blev alverden graa og
vandet koldt og hun saa, hvor hun hadde agtet sig at
fare hen —»
«Da vil jeg ikke nævne det.» Kristin talte sagte; hun
stod stiv og rank i ryggen. «Trodde jeg det, at jeg
skulde da bli fristet til at svige min herre, naar han er
i nød. Men jeg tænker ikke at Kristi navn, men hellere
fiendens kunde volde det —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
