Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Ulf Haldorssøn lo sagte ut for sig.
«Og jeg handlet da vel med dig alle dager efter det,»
sa Munan. «Du fik alt du gad peke paa —og børnene
vore — ja de sitter da bedre og tryggere de end de
arme sønnerne til Kristin — Gud verge de armingerne,
slik som Erlend har stelt for sine børnl Jeg mener det
maa være mere værd end hustrunavn for en mors hjerte
— og du vet at jeg ønsket mangen gang, du hadde været
slik byrdig, at jeg hadde kunnet lovfæste dig — ingen
kone har jeg likt saa godt som dig — endda du var
sjelden blid eller snil mot mig — og den hustru som
jeg fik, Gud lønne hende. Jeg har stiftet et alter for
Katrin min og mig ute i kirken hos os, Kristin — jeg
har takket Gud og Vorfrue hver dag for giftet mit, ingen
mand har hat bedre —» han snufset og smaagraat.
Litt efter sa Ulf Haldorssøn at nu maatte de gaa. Han
og Kristin vekslet ikke et ord paa hjemveien. Men uten
for stuedøren rakte hun sin haand til manden:
«Ulf — min frænde og min ven!»
«Kunde det hjælpe noget,» sa han sagte, «saa skulde
jeg gjerne gaa til galgen i Erlends sted — for hans
skyld og for din.»
Om kvelden, litt før sengemaal, sat Kristin alene i
stuen med Simon. Da gav hun sig medett til at for
tælle, hvor hun hadde været denne dagen. Hun be
rettet om samtalen derute.
Simon sat paa en krak litt fra hende. Litt foroverlut,
med armene hvilende paa laarene og hængende hænder
sat han og saa op paa hende med et underlig forskende
uttryk ide smaa, skarpe øine. Han mælte ikke et ord
og ikke en muskel rørte sig i hans tunge, svære ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
