Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Kristin hadde fæstet sig her i Oslo. Hun kom sprin
gende, og Simon bød hende gaa ind til husfruen. Straks
efter kom møen ut igjen — hendes frue vilde være alene,
sa hun forskrækket til Simon som stod paa samme
flekken.
Han nikket og gik over til stalden, blev der til Gunnar,
hans svend, og Ulf Haldorssøn kom for at kveldsfore.
Simon gav sig i snak med dem og gik i følge med Ulf
op i stuen igjen.
Kristin saa ikke stort til maagen sin den næste dag.
Men efter non, da hun sat og sydde paa et plagg som
hun vilde bringe ut til sin husbond, kom han løpende
ind, sa intet til hende og saa ikke paa hende, men han
slængte aapent sit reiseskrin, fyldte sølvbægeret sit med
vin og for ut igjen. Kristin stod op og gik efter. Foran
stuedøren stod en fremmed mand og holdt endda hesten
sin — Simon drog en guldring av sin finger, slåp den
op i bægeret og dråk kommemanden til.
Kristin gjettet hvad det var, og ropte glad:
«Du har faat en søn, Simon!»
«Ja.» Han slog sendebudet paa skulderen, da denne
takkende forvaret bægeret og ringen indenfor sit belte.
Saa tok Simon sin hustrus søster om livet og snurret
hende rundt. Han saa saa glad ut at Kristin maatte
lægge sine hænder paa hans herder — da kysset han
hende midt paa munden og lo høit.
«Det blir nok Darre-slegten som skal sitte paa Formo
efter dig da, Simon,» sa hun glad.
«Saa blir det — om Gud vil. — Nei ikveld vil jeg
gaa alene,» sa han, da Kristen spurte om de skulde følges
ad til aftensangen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
