Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
!
Kristin vilde ikke reise fra Oslo. Og hun turde ikke
gi efter for den higende, sugende længsel efter sine tre
sønner som sat der i dalen. Skulde hun bli ved og
holde ut det livet som hun nu levet fra dag til dag, saa
maatte hun ikke huske paa børnene sine. Hun holdt
ut, hun syntes rolig og modig, hun talte med fremmede
og hørte paa fremmede og tok mot raad og trøst —
men da maatte hun holde fast ved tanken paa Erlend,
bare Erlend! I de enkelte smaastunder, naar hun
ikke holdt sine tanker fast i viljens grep, skjøt bille
der og tanker gjennem hugen hendes: Ivar stod i
vedskaalen paa Formo sammen med Simon og biet
spændt, mens mostermanden lette frem et emne til ham,
bøiet og prøvet vedskierne i hænderne. Gautes lyse
gutteaasyn, mandig beslutsomt, mens han strævet frem
overbøiet mot snefoket hin graa vinterdag paa fjeidet
ihøst — skien hans gled tilbake, han seg baklængs ned
over kneiken et stykke, det bar dypt ind i snefonnen med
ham — og et øieblik var hans mine ved at briste, han
var et overtræt, hjælpeløst barn. Tankerne vilde gaa til
de to smaa: Munan kunde vel baade gaa og snakke
litt nu — var han like væn som de andre hadde været i
den alderen. Lavrans hadde vel glemt hende. Og de
to store ute i klostret paa Tautra. Naakkve, Naakkve,
hendes førstefødte —. Hvad skjønte og hvad tænkte de
to store, og hvordan bar Naakkve det i sin barnslighet,
at nu skulde vel intet i livet bli for ham slik som hun
og han seiv og alle mennesker hadde tænkt —.
Sira Eiliv hadde skikket hende et brev til, og hun
hadde meldt Erlend hvad som stod i det om deres
sønner. Ellers nævnte de aldrig sine børn. De talte
ikke om fortid og ikke om fremtid nu mere. Kristin
bragte ham et klæsplagg eller en ret mat, han spurte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
