- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Husfrue /
485

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

485
mellem voksne karlmænd. Men naar folk ståk hoderne
sammen og mumlet grøssende om mørke og hemme
lige synder, blev han altid ilde ved. Og det syntes
ham usømmelig at tro paa eller høre paa noget slikt
om den kongen, hvis haandgangne mand han het.
Endda undret han sig, da han stod for den unge
konge. Han hadde ikke set Magnus Eirikssøn siden
denne var barn, og han hadde allikevel ventet at der
skulde være noget kvindeagtig, klamt eller ufriskt ved
ham — men dette var en av de vakreste unge mænd
som Simon hadde fæstet øie paa — og han saa man
dig og kongelig ut i al sin ungdom og slanke spædhet.
Han bar en lyseblaa, grønmenget kjortel, fotsid og
folderik, holdt ind til den smekre midje med et for
gyldt belte — og han førte sit høie, granvoksne legeme
med fuldkommen ynde i den tunge dragt. Kong Mag
nus hadde lyst håar som laa glat om det vakkert formede
hode, men var kruset med kunst i spidserne, saa det
bruste om halsens fri og brede stamme. Hans ansigts
drag var fine og kjække, hudfarven frisk med røde
kinder og gullig skjær av solbrand, han hadde klare
øine og aapent blik. Han hilste sine mænd med vak
ker holdning og vennesæl blidhet. Siden la han sin
haand paa Erling Vidkunssøns ærme og førte ham med
sig nogen skridt bort fra de andre, mens han takket
ham for hans komme.
De taltes ved en stund, og herr Erling nævnte, han
hadde et særskilt erende til kongens naade og velvilje.
Kongstjenerne bar da en stol for ridderen frem foran
kongens høisæte, viste de tre andre mænd plads noget
længer nede i rummet og gik ut.
Som av sig seiv hadde Simon fundet igjen den skik
og holdning som han hadde nemmet i ungdommen —
han hadde ogsaa git sig og tat imot tillaans av Stig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/2/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free