- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Husfrue /
487

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

487
«Ja han er min frænde og eders frænde, og herr Ivar
fik mig til at love ham leide — men ikke holdt han
sine eder til mig og ikke husket han paa frændskapet
mellem os» — kong Magnus lo litt og la igjen en haand
paa Erlings arm. «Mine frænder, frænde, synes at leve
efter det ordet, som vi har hertillands om at frænde er
frænde værst. Nu er jeg fuldt villig til at vise min
frænde Erlend av Husaby miskund for Guds og Vor
Frues og for min jomfrus skyld, liv og gods og lands
vist, om han vil forlike sig med mig, lovlig frist til at
komme sig ut av mine lande, hvis han vil fare til sin
nye herre, hertug Haakon, samme miskund vil jeg unde
hver mand som har været i forbund med ham — men
jeg vil vite hvem de er, og hvilke av mine mænd som
sitter utover landet her, som har tjent sin herre med
falsk. Hvad sier I, Simon Andressøn — jeg vet at eders
far var min morfars trofaste støtte, I seiv har tjent kong
Haakon med ære — mener I ikke at jeg har ret til at
forske i denne sak?»
«Jeg mener, herre konge,» — Simon traadte frem og
hilste atter, «at mens Eders naade styrer efter dette
lands lov og sedvane, med miskund, da vil I sagtens
aldrig faa vite hvem de mænd monne være, som hadde
tænkt at ty til ulov og drotsvik. Ti den stund at lands
folket ser, Eders naade vil holde slik ret og skik som
eders fremfarne fædre har sat, da vil vist ingen mand
i dette riket tænke paa at spilde freden. Men de vil tie
og tænke bedre, som en stund kanhænde tyktes van
skelig at kunne tro, I, herre, i eders ungdom, kunde
styre to store kongeriker med visdom og kraft.»
«Det er saa, herre konge,» tok Erling Vidkunssøn
paa, «ingen mand i dette landet har tænkt paa at negte
eder lydnad i noget som I byder med rette —»
«Ikke det? Dere mener slik da, at Erlend har ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/2/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free