Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495
og sanset ikke andet. La dem ha sin glæde — han
kunde vel være likesæl med det. Skilte det ham om de
avlet sig syv sønner til — saa blev det fjorten til at
skifte halvten av Lavrans Bjørgulfssøns bo. Det saa
ikke ut til at han skulde trænge sørge for sine børn,
Ramborg var ikke saa rap til at faa børn som søster
sin — men hans avkom skulde sitte efter ham med magt
og rigdom engang i tiden. Men han var likesæl med
det — ikveld. Han hadde lyst til at drikke mere —
men han kjendte, mat vilde Guds gåver ikke bite paa
ham — og da maatte han reise op hodet og kanske bli
blandet ind i snakken.
«Ja du mener vist du kunde duget til riksforstander
du,» sa Munan haanlig.
«Nei du kan skjønne, vi hadde agtet dig til at bli
det,» lo Erlend.
«I Guds navn, vår da munden din, mand —»
De andre 10.
Erlend kom bort og rørte ved hans skuldrer:
«Sover du, maag —» Simon saa op. Den anden
stod foran ham med et bæger i haanden. «Drik med
mig da, Simon. Dig kan jeg da mest takke for at
jeg berget livet — og jeg er glad i det, slik det er,
gut! Du stod med mig som en bror — hadde du ikke
været maagen min, saa hadde jeg vel maattet miste
hodet. — Saa kunde du faat min enke —>
Simon sprang op. Et øieblik stod de to og saa paa
hinanden — Erlend blev ædru og hvit, hans læber gled
fra hinanden i et gisp —
Simon slog med knytnæven bægeret ut av den andens
haand, mjøden skvalpet utover. Saa vendte han sig og
gik ut av stuen.
Erlend stod efter. Han tørket av sin haand og haand
leddet i kjortelskjøtet, uten han visste om det — saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
