Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Frændsømd — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
«Nei, nei, Simon, han er utsvett og her er koldt —>
hun dækket bedre om Andres. «Læg dig hellere ind
til ham — saa skal jeg sende hit en vaakekvinde —.
Jeg gaar ned i stuen og lægger mig frempaa med Ram
borg nu —»
Simon krøp indunder dækket. Der var en varm grop
hvor hun hadde ligget, en svak søt ilm efter haaret hen
des paa hodedynen. Simon klaget sig ganske sagte
engang — saa samlet han den lille sønnen ind til sig
og klemte sit ansigt mot det fugtige, bløte barnehaar.
Han var blit saa liten som ingenting at holde i armen,
Andres, men han laa noksaa fornøiet og sa et litet ord
av og til.
Saa tok han til at lete og karre i aapningen paa farens
skjorte, kom med den lille klamme haanden ind paa
mandens bryst og drog ut bullen:
«Hanen,» sa han velnøid, «der var den —»
Den dag da Kristin stod reisefærdig og skulde fare
hjem kom Simon til hende i fruerstuen og flidde hende
en liten trææske:
«Denne har jeg tænkt du vilde kanhænde like at
ha —»
Kristin kjendte paa træskurden at det var hendes fars
arbeide. Indi laa, svøpt i et stykke hanskeskind, en
ganske liten guldspænde, sat med fem smaragden Hun
kjendte den straks — Lavrans hadde pleiet at bære
den i skjortelinningen, naar han skulde være særskilt
staselig klædt.
Hun takket Simon, men saa blev hun blodrød. Hun
kom ihug medett, at hun hadde visst ikke set faren
bruke dette smykke, efter hun var kommet hjem fra klo
steret i Oslo.
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
