Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Frændsømd — - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
I
Men ingen sa noget. Og da den blaafrosne klerken
som var med lensmanden satte sig ned og tok skrive
brettet paa fanget, spurte han alt i ett Erlend, og Erlend
stavet ham fore, mens han sat med nogen halmstråa,
som han hadde tat op fra gulvet, tvinnet dem om sine
lange brune fingrer og flettet dem til en ring. Da kler
ken var færdig, rakte han kalvskindet til Erlend; denne
kastet halmringen bort i aaren, tok brevet og læste
halvhøit:
«Alle mænd, som dette brev ser eller hører, sender Si
mon Andressøn av Formo.Erlend Nikulaussøn avjørund
gaard, Vidar Steinssøn av Klaufastad, Ingemund og To
ralde Bjørnssønner, Bjørn Ingemundssøn av Lundar, Alf
Einarssøn, Holmgeir Moisessøn Guds hilsen og sin —.
Har I vokset rede?» spurte han klerken, som stod og
blaaste paa sine frosne fingrer. «Være det eder kund
gjort at da der var ledet fra Herrens byrd tusen vintrer
og tre hundrede og otte og treti, fredag før mid
faste søndag møttes vi paa Granheim i Kvams kirke
sogn
— Vi kan ta den kisten, Alf, som staar ute i kleven,
og bruke den til bord,» snudde han sig til lensmanden
og gav brevet tilbake til skriveren.
Simon husket hvordan Erlend hadde været, mens han
færdedes mellem sine jevninger der nord. Selvsikker
og freidig nok, der manglet ikke noget paa det — flaa
kjeftet og kaat — men altid med noget eget indsmig
rende i sit lag: han var slet ikke likesæl med hvad de
mente om ham som han regnet for sine likemænd og
frænder. Tvertimot hadde han nok lagt meget vegt
paa at vinde et godt omdømme der.
Underlig bittert og voldsomt følte Simon sig pludse
lig som ett med disse bønderne her fra dalen — som
Erlend ikke vyrdet saapas at han gad undres, hvad de
7 —Undset: Kristin 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
