Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Frændsømd — - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
«Aldrig har jeg talt et ord til din søster eller rørt
hende med min haand, anderledes end jeg kan svaro
for det paa dommens dag — det vidner jeg for Gud
og Sankt Simon apostel —»
Ramborg nikket taus.
«Tror du søster din vilde møtt mig slik som hun har
gjort i alle disse aarene, hvis hun tænkte som du, at
jeg elsker hende med syndig attraa? Da kjende/ du
ikke Kristin.»
«Aa hun har aldrig tænkt paa om nogen anden mand
bærer attraa til hende end Erlend. Hun sanser neppe
at vi er kjøt og blod, vi ogsaa —»
«Nei det er vist sandt sagt det, Ramborg,» sa Si
mon rolig. «Men da kan du vel seiv skjønne, hvor
uvettig det er at du plager mig med skinsyke.»
Ramborg drog sine hænder til sig.
«Jeg mente ikke slik heller, Simon. Men aldrig har
du holdt av mig, slik som du holdt av hende. Endda
leker hun i hugen din altid — mig tænker du litet
paa, naar ikke du ser mig.»
«Det volder ikke jeg, Ramborg, at en mands hjerte
er skapt slik, saa det som blir skrevet paa det, mens
det er ungt og friskt, staar karvet dypere end alle
runer som ristes siden »
«Har du aldrig hørt det ordet som sier, at mandens
hjerte er det første som kvikner i morslivet og det som
dør sidst i ham,» sa Ramborg sagte.
«Nei —. Er der et ord som sier slik —. Ja det kan
vel være sandt og.» Han strøk flygtig over hendes hvite
kind. «Men skal vi iseng denne natten, saa faar vi
nu lægge os,» sa han træt.
Ramborg sovnet om en stund, og Simon listet sin
arm fri under hendes nakke, flyttet sig ytterst ut mot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
