Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
sønnerne sammen i den vakreste brødrekjærlighet. Men
det hændte at Gaute tok og banket dem op, hvis de
blev for grove. Snakke dem tilrette var som at snakke
til væggen — og blev moren hidsig, saa stod de stive
i kroppen, med knyttede hænder, mens de skulte til
hende med gnistrende øine under rynkede bryn, ild
røde i hoderne av vrede. Kristin tænkte paa det som
Gunnulf hadde fortalt om Erlend — han hadde kastet
sin kniv mot faren og løftet haand mot ham flere gan
ger, mens han var barn. Saa slog hun tvillingerne og
slog haardt, for hun blev ræd: hvordan skulde det ende
med disse børnene hendes, hvis ikke de blev tæmmet
i tide.
Simon Darre var den eneste som hadde hat nogen
magt over disse to vildstyringerne — de elsket moster
manden og de spaknet altid, naar han snakket dem til
rette, godlynt og rolig. Men nu da de ikke mere saa
ham, kunde ikke moren skjønne at de savnet ham. Be
drøvet tænkte Kristin, at barnehjertet er troløst.
Og lønlig i sit hjerte visste moren, at allikevel var
hun næsten mest stolt av disse to sønnerne. Kunde hun
bare faa brutt denne stygge trods og vildskap, syntes
hun at ingen av brødrene var mere lovende mands
emner end disse. De hadde helse og gode legemsgaver,
var uforfærdede, sanddru, gavmilde, snille mot alle
fattige folk, og flere ganger hadde de vist en raskhet
og snarraadighet som tyktes hende langt at overgaa
det som en kunde vente av saa unge svender.
En kveld i høionnen holdt Kristin sent paa i ild
huset, da kom Munan styrtende ind og skrek at det
brændte i det gamle gjetefjøset. Der var ingen mænd
hjemme ved husene — nogen var i smien og tyndet
ljaaerne sine, nogen var gaat nord til broen, hvor ung
dommen pleiet samle sig sommerkvelderne. Husfruen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
