Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Erlend og husfruen fulgte ridderen og presten til
grinden. Da gjesterne blev borte mellem akrerne,
snudde Erlend sig til Kristin og sa med et smil, som
hun ikke likte:
«Med den karen vilde jeg ikke sende Naakkve av
gaarden saa langt som syd paa Breidin engang —.»
5 Ulf Haldorssøn kom bort til dem. Han og Erlend
snakket noget som Kristin ikke hørte, men Ulf svor
stygt og spyttet. Erlend lo og slog manden paa skul
deren:
«Ja hadde jeg været slik en hjemføding som de gode
bønderne her — men jeg har da set saa meget, jeg
sælger ikke mine fagre ungfalker ut av mine hænder
og bort i pukens —. Sira Solmund hadde ikke skjønt
noget han, det salige nautet —»
Kristin stod med hængende armer, farven kom og gik
i hendes ansigt. Rædsel og skam tok hende slik at
hun fik kvalme; benene hendes blev likesom kraft
løse. Hun hadde nok visst om slikt — som noget
uendelig fjernt — men at dette unævnelige kunde vaage
sig helt frem til hendes egne dørstokker —. Det var
som den sidste bølgen der truet med at velte hendes
stormtumlede, søkklastede baat. Hellige Maria, skulde
hun trænge at være ræd slikt ogsaa med sønnerne
sine —.»
Erlend sa med det samme stygge smilet:
«Jeg tænkte mit jeg, alt igaarkveld — herr Allart
tyktes mig litt for kurteis, eftersom Naakkve meldte
om. Jeg vet nu at det er ikke ridderskik noget sted i
verden at fagne en svend som en mand vil ta i tjenesten
med kys paa munden eller gi ham dyre gåver før en
har set prøver paa hans dugelighet —»
Skjælvende fra isse til fot sa Kristin:
«Hvi bød du mig strø mit gulv med roser og brede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
