Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
«Slikt — trænger du ikke frygte, Kristin min — er
det dette som rent har skræmt vettet av dig, du ar
mingen min!» Han saa ned, sa næsten undselig: «Du
faar mindes, Kristin — din sæle far bad for børnene
vore, som han bad for os alle tidlig og sent. Og jeg
tror det visst og fast, at der er bergning for mangt —
for de værste ting — i en saa god mands forbønner —»
hun saa at i smug gjorde manden korstegn ind mot sit
bryst med tommelfingeren.
Men saa ute av sig som hun nu var, hidset det hende
bare mere op:
«Du trøster dig med det da, Erlend, der du sitter i
far mins høisæte, at sønnerne dine skal berges av hans
bønner, slik som de fødes av hans gaarder —»
Erlend bleknet:
«Mener du det, Kristin — at jeg er uværdig til
at sitte i Lavrans Bjørgulfssøns høisæte —»
Hustruen rørte læberne, men fik ikke lyd frem. Er-
lend reiste sig op og stod:
«Mener du det — for da sier jeg, saasandt Gud
er over os begge — jeg sitter der aldrig mere.»
«Svar,» sa han igjen, da hun stod som før. Der
gik en lang skjælven gjennem kvindens legeme.
’ «Han var — bedre husbond — han som — sat
der før dig» — hun kunde knapt faa frem ordene
hørlig. .. .
«Vår munden din nu, Kristin!» Erlend traadte fort
etpar steg nærmere frem mot hende. Hun rettet sig
med et ryk:
«Ja, slåa mig du — jeg har baaret det og før, jeg
kan taale det en gang til.»
«Slåa dig — tænkte jeg ikke paa.» Han stod med
haanden støttet mot bordet; igjen stirret de paa hin
anden, og igjen hadde hans aasyn denne underlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
