Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
IV.
Dagen efter Paalsmesse red Simon Darre nord over
MjØs, fulgt av to svender. Det var blit streng frost
men han syntes ikke han kunde være længer hjemme
fra; slædefølget fik komme efter, straks kulden slog sic
litt. s &
Paa Hamar traf han en ven, Vigleik Paalssøn fra
Fagaberg, og de red da videre i følge. Da de kom til
Hamar litle, rastet de en stund i en gaard, hvor der var
øltap. Mens de sat og dråk, røk nogen fulde skind
kræmmerer op og slos i stuen; tilslut stod Simon op
gik imellem og skilte dem, men ved det fik han et kniv
hugg i den høire underarm. Det var ikke stort mere
end et risp, saa han gav ikke agt paa det, men Ølkonen
vilde dog endelig ha lov til at binde en klut omkring
Han red med Vigleik hjem og laa hos ham om
natten. Mændene delte seng, og frem paa morgensiden
vaagnet Simon av at den anden bar sig ilde i søvne
Flere ganger ropte Vigleik hans navn, og saa vækket
Simon ham og spurte hvad som feilte ham.
Vigleik kunde ikke huske drømmen ordentlig. «Men
styg var den, og du var med i den. Ett mindes jeg
— Simon Reidarssøn stod her i stuen og bød dig gaa
med sig ut — jeg saa ham saa gjørlig, jeg kunde talt
hver fregne i ansigtet hans.»
«Den drømmen vilde jeg, du kunde sælge mig,» sa
Simon, halvt i skjemt og halvt i alvor. Simon Reidars
søn var hans farbrorssøn, og de hadde været gode
venner i opveksten; hin Simon var død i trettenaars
alderen.
Da mændene om morgenen skulde faa sig mat, saa
Vigleik at Simon hadde ikke knappet igjen trøieærmet
16 —Undset: Kristin 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
