Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
gaard kommet til mig med en underlig bøn — hun ber
mig spørre dere om dere tør si op i hendes øine, her
har gaat ord om det i bygden at hendes husbond, Er
lend Nikulaussøn, skulde ikke være far til det barnet
som hun fik ivaar?»
Sira Solmund svarte:
«Det har været sagt i hver gaard og hvert kot her
i bygden, at det barnet var avlet i hor og blodskam mel
lem husfruen og raadsmanden hendes. Og det tykkes
os litet trolig at konen seiv ikke skulde vite, det rygtet
gik.»
Biskopen vilde tale, men Kristin sa, høit og fast:
«Saa hjælpe mig Gud almægtige, Maria mø og Sankt
Olav og Sankt Tomas erkebiskop — jeg har aldrig visst
at denne løgn blev sagt om os.»
«Det er ikke godt at skjønne — hvorfor mente du da
at du trængte skjule saa vel, du gik med barn,» spurte
presten. «Du gjemte dig bort for folk og kom neppe
utenfor stuen din hele vinteren.»
«Det er længe siden jeg hadde venner blandt bøn
derne i denne bygden — litet samkvem har jeg hat med
folk her de sidste aarene. Endda jeg visste ikke før
nu at alle synes være mine fiender. Men jeg kom til
kirken hver messedag,» sa konen.
«Ja — og du hyllet dig i tykke kaaper og klædte dig
slik at det skulde ikke sees, du blev bred under bel
tet —»
«Ikke anderledes end hver kone gjør — hun vil vel
gjerne se tækkelig ut mellem folk,» svarte Kristin kort.
Presten mælte atter:
«Var det barnet din husbonds som du sier — da
hadde du vel ikke stelt det saa ilde at du voldte dets
død ved din vanrøgt.»
Den ene av de unge Hamarspresterne steg frem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
