Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
paa Sira Solmund. Men han vendte ikke sit ord til
ham:
«Du vet vel, Gaute Erlendssøn, med den gjerning har
du gjort dig seiv til bansmand?» sa han. Saa bød han
at Erlendssønnerne skulde føres hjem til Jørundgaard;
to av hans svender og fire bønder, som biskopen valgte
ut mellem de værdigste og forstandigste, sendte han
med til at holde vagt over dem.
«Du faar følge med du og, Nikulaus,» sa han til
Naakkve, «og holde dig i ro. Brødrene dine har ikke
gavnet mor deres, men jeg skjønner det, at de blev
haardt egget.»
I sit hjerte mente Hamarbiskopen, at skadet hendes
sak hadde Kristins sønner neppe. Han hadde set, at
der var allerede mange som nu tænkte anderledes om
jørundgaardskonen end de hadde gjort denne morgen,
da hun bragte bægeret til at flyte over, naar hun kom
til kirken med Ulf Haldorssøn for at han skulde være
fadder til hendes søn. En av dem var Kolbein Jons
søn — og saa satte herr Halvard ham over vagtmand
skapet.
Naakkve gik først ind i høienloftet, hvor Kristin sat
paa sengestokken hos Lavrans, med Munan i fanget.
Han sa hende hvad som var hændt, men la megen vegt
paa at biskopen holdt hende for at være uskyldig, og
at han ogsaa mente, de yngre brødrene var blit sterkt
egget til sin voldsfærd. Han raadet moren fra at gaa
over seiv og søke biskopen.
De fire brødrene blev nu ført ind. Moren saa paa
dem; hun var blek og underlig i øinene. Midt i den
dype fortvilelse og angst sprængte det igjen saa under
lig svulmende i hjertet. Allikevel sa hun rolig til Gaute:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
