Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
«Ude har du stelt dig nu, søn — og det var liten ære
for Lavrans Bjørgulfssøns sverd, at du skulde drage
det mot en bondemug som stod og tygget rygter —»
«Først drog jeg det nu mot biskopens vaabensven
der,» sa Gaute harm. «Men det er sandt, det var liten
ære for vor morfar, at det trængtes, vi skulde bære
vaaben paa folk i en slik sak —»
Kristin saa paa sin søn. Saa maatte hun vende sig
bort. Vondt som hans ord gjorde i hende, saa maatte
hun smile og — som naar barnet hugger melketæn
derne i morens brystvorte, tænkte hun.
«Mor,» sa Naakkve, «nu mener jeg det er bedst I
gaar og tar med eder Munan. — I maa ikke la ham
være alene nogen stund, før det blir bedre med ham,»
sa han sagte. «Hold ham indom hus, saa hån ikke
ser, her er vagt over brødrene hans.»
Kristin stod op:
«Sønnerne mine — mener dere at jeg er ikke uvær
dig til det, da vil jeg be, at dere kysser mig, før jeg
gaar herfrå.»
Naakkve, Bjørgulf, Ivar og Skule gik bort og kysset
hende. Den banlyste saa sørgmodig paa moren — da
hun holdt ut sin haand mot ham, tok han en fold av
hendes ærme og kysset paa det. Alle disse fem, saa
nær som Gaute, var nu høiere end hende, saa Kristin.
Hun stelte litt med Lavrans’ seng, og saa gik hun ut
med Munan.
Der var fire lofthus paa Jørundgaard: høienloftshuset,
nybursloftet som hadde været sommerstue i Kristins
barndom, før Lavrans fik op det store huset, gamle
buret og saltboden som der var et loft over; der sov
tjenestekvinderne om sommeren.
Kristin gik op i nybursloftet med Munan; de to hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
