Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
Soten steilet og slog med fremhoverne. Erlend klemte
knærne i dens sider og lutet sig litt forover, mens han
strammet tøilerne om venstre haand og atter løftet
øksen. Men han mistet næsten straks den ene stigbøi
len, og blodet fosløp nedover hans venstre laar. Nogen
piler og haandspyd hvinte over tunet — Ulf og søn
nerne løp ind i klyngen med hævede økser og dragne
sverd — da stinget en mand hingsten under Erlend, og
den faldt ned paa fremknærne, vrinskende vildt og skin
gert, saa hestene svarte i stalden.
Erlend stod op, skrævs over dyret. Han tok i Bjørg
ulfs skulder og steg unna. Gaute kom til og grep faren
under den anden arm.
«Dræp ham,» sa han om hesten, som nu var veltet
over paa siden, laa med lang strakt hals, blodfraade
om kjæften og slog med de vældige hever. Ulf Hal
dorssøn gjorde det.
Bønderne var veget tilside. To mænd bar Tore Borg
hildssøn mot raadsmandsstuen, og den ene av biskops
svendene leiet bort sin fælle, som var saaret.
Kristin hadde sluppet ned Lavrans, som nu var kom
met til sig, de stod og holdt fast i hinanden. Hun syn
tes ikke at skjønne det som var hændt — det hadde
ogsaa gaat saa fort.
Sønnerne vilde leie faren mot høienloftshuset, da sa
Erlend:
«Jeg vil ikke ditind — jeg vil ikke dø der som Lav
rans døde —»
Kristin løp frem og kastet sine arme om mandens
hals. Hendes frosne ansigt brast, fortrukket av graa
ten, som isen splitres for et stenkast: «Erlend, Er
lend!»
Erlend bøiet sit hode, saa hans kind strøk mot hen
des, stod slik et øieblik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
