- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Korset /
465

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

465
sidst,» sa hun sørgmodig. «Og tunge var de vel at
bære for dig og, de tidender som du spurte om bror
din?»
«Gud naade hans arme sjæl,» hvisket broder Gun
nulf rystet.
Først da hun spurte om sine sønner i Tautra, snak
ket Gunnulf noget mere. Med hjertelig glæde hadde
konventet tat imot de to novicer som var ættet fra lan
dets bedste slegter. Nikulaus syntes at ha saa herlige
aandsgaver og gjorde slike fremsteg i lærdom og guds
frygt, at abbeden maatte mindes hans herlige ætfar,
kirkens evnerike stridsmand biskop Nikulaus Arnessøn.
Det var den første tiden. Men en stund efter at brø
drene var blit indklædt hadde Nikulaus artet sig meget
ilde og voldt stor uro i klosteret. Gunnulf visste ikke
nøie grunden — en var at abbed Johannes vilde ikke
tilstede, de unge brødrene fik prestevigelsen, før de
hadde fyldt det tredivte aaret, og han vilde ikke vige
fra denne regel med Nikulaus. Og da den værdige fa
der tykte at Nikulaus læste og grublet mere end han
hadde aandelig modenhet til og brøt ned sin helse med
fromhetsøvelser, vilde han sende ham ind til en av klo
sterets bugaarder paa Inderøen forat han der i lydig
het under nogen av de ældre munkene skulde plante
en eplehage. Da skulde Nikulaus ha brutt ut i ulydig
het mot abbeden, ha beskyldt sine brødre for at de ved
vellevnet hadde forfaret klosterets gods, for lathet til
gudstjeneste og usømmelig tale. Det meste av saken
kom jo ikke utenfor konventet, sa Gunnulf, men han
skulde ogsaa ha sat sig til motverge mot den broderen
som abbeden hadde sat til at refse ham. En tid lang
hadde han ligget i carceret, visste Gunnulf, men sidst
hadde han da faldt til fote, da abbeden truet med at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/3/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free