- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Korset /
475

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sæl monne den være som kunde elske Kristus og hans
moder, kors og smerte, fattigdom og ydmykhet, slik
som her er skrevet om — saa maatte hun likevel huske
paa den dagen paa Husaby, da Gunnulf og Sira Eiliv
hadde vist hende latinboken som dette var skrevet efter.
Det var en tyk, liten bok skrevet paa saa tyndt og
skinnende hvitt pergament, at hun hadde aldrig trodd,
kalvskind kunde beredes saa fint, og der var de
skjønneste billeder og kapitelstaver i den, farverne glødet
som ædelstener mot guldet. Imens snakket Gunnulf
leende, og Sira Eiliv samstemmet med sit stille smil —
om hvordan de ved dette bokkjøp var blit saa
pengelænse, saa de hadde maattet sælge sine klær og ta mat
med almissefolket i et kloster, til de fik spurlag paa
at nogen norske geistlige var kommet til Paris, og der
fik de laane middel.

Naar søstrene efter ottesangen gik tilbake til
dormitoriet, blev Kristin efter i kirken. Sommermorgenerne
tyktes hende søte og liflige hermde, men om vinteren
var det forfærdelig koldt og hun var ræd i mørket
mellem alle likstenene, endda hun ufravendt holdt sine
øine fæstet paa den lille lampen som altid brændte foran
elfenbenstaarnet med hostien i. Men vinter eller
sommer, mens hun dvælet i sin krok av nonnernes kor, saa
tænkte hun paa at nu vaaket Naakkve og Bjørgulf og
bad for sin fars sjæl, og det var Nikulaus, som hadde
bedt hende læse disse bønnerne og bodssalmerne med
dem hver morgen efter ottesangen.

Altid, altid saa hun da for sig disse to, som hun
hadde set dem den regngraa dagen hun var ute til
klosteret. Da Nikulaus medett stod foran hende der
i talestuen, underlig høi og fremmed i den graahvite
munkedragt, med hænderne indstukket under
skapularet, hendes søn, og likevel saa forandret. Det var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 13 21:38:23 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kristin/3/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free