Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
stier — husker I da de laa og døde i hver busk
og raatnet og forgiftet alle vandsig med stank og
.smitte —!» Han knyttet hænderne; moren gyste:
«Herre, miskund dig over os alle —. Lovet være
Xjud og Maria mø, at du endda blev sendt hitop, Skule
min —»
«Vi sa saa vi og, mændene mine og jeg, den mor
£enen da vi vandt op seil og lot staa utover Vaagen.
Da vi kom nord i Moldøsundet, syknet den første. Vi
bandt stener ved hans føtter og et kors paa hans bryst,
da han var død, lovet ham en sjælemesse, naar vi
kom til Nidaros og kastet liket paa sjøen — Gud for
late os det. Med de to næste la vi iland og skaffet
dem sjælehjælp og gravgaardsfred — lagnaden kan en
ikke fly fra likevel. Den fjerde døde da vi rodde ind
i elven, og den femte mat —»
«Trængs det at du farer tilbake til kaupangen?>
spurte moren noget efter. «Kan du ikke bli her?»
Skule rystet paa hodet, lo glædesløst:
«— Aa snart tænker jeg det blir det samme hvor
en er. Unyttig at ræddes — ræd mand er halv død.
Men gid jeg var saa gammel som I er, mor!»
«Ingen vet hvad den blir spart for, som dør i ung
dommen,» sa moren sagte.
«Ti, mor! Tænk paa den tiden da I seiv var tre
ogtyve vintrer gammel — og vilde I gaat mist ora
de aarene I har levet siden —?»
Fjorten dager efter saa Kristin første gang en pest
syk. Rygterne om, at dræpsotten herjet i Nidaros og
spredte sig i bygderne, var naadd til Rissa — hvordan
var ikke godt at vite, for folkholdt sig hjemme og
hver mand rømte ind i skog og kjerr, hvis han saa
Manden skuret tænderne sammen i mørket:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
