- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Korset /
493

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

493
en ukjendt færdesmand paa veien; ingen aapnet sin
dør for fremmede folk.
Men en morgen kom to fiskere op til klosteret, bæ
rende paa en mand mellem sig i et seil; da de i dag
brækningen kom ned til baaten sin, hadde de fundet en
fremmed snekke ved bryggen, og nedi laa denne karen,
vetløs — han hadde naadd at faa gjort fast baaten sin,
men ikke at komme op av den. Manden var barnefødt
i et hus under klosteret, men slegten hans var bort
flyttet fra bygden.
Den døende laa i det vaate seil midt paa tunets
græsvold, fiskerne stod langt fra ham i samtale med
Sira Eiliv. Lægsøstre og tjenestekoner hadde rømt ind
i husene, men nonnerne stod i en klynge ved døren til
konventstuen — en flok skjælvende opskræmte og for
tvilede gamle kvinder.
Saa traadte fru Ragnhild frem. Hun var en liten mager
gammel kvinde med et bredt og flatt ansigt og en liten
rund, rød næse som lignet en knap; hendes store lyse
brune øine var rødkantede og randt altid litt.
«In nomine patris et filii et spiritus sancti,» sa
hun klart, svelget saa en gang. «Bær ham ind i gjeste
huset —»
Og søster Agata, den ældste av nonnerne, albuet sig
vei mellem de andre og fulgte übedt med abbedissen
og mændene som bar den syke.
Kristin kom ditind utpaa natten med et lægemiddel
som hun hadde gjort færdig i fateburet, og søster
Agata spurte om hun turde bli og passe varmen.
Hun syntes seiv hun skulde være hærdet — for
trolig som hun var med fødsel og død, hun hadde set
værre syner end dette — hun strævet for at huske alt
det værste hun hadde set —. Den pestsyke sat helt
opret, for han holdt paa at kvæles i det blodige spy,
32 — Kristin. 111.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/3/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free