- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Korset /
499

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

499
og bleke for hende. Nu syntes det næsten som alle
mennesker var hinanden like nære og fjerne i denne
nød. Og saa hadde hun hænderne fulde dagen lang
— nu kom det godt til nytte at hun var vant til al
slags arbeide. Mens hun sat og melket, stod forkomne
smaabørn, som hun aldrig hadde set for sine øine før,
pludselig inde hos hende, og hun husket neppe paa
at spørre hvor de var fra eller hvordan det stod til
hjemme hos dem; hun gav dem mat og leiet dem i
hus i kapitelsalen eller et andet sted, hvor der brændte
varme, stuvet dem ned i en seng i dormitoriet.
Med enslags undren merket hun, at i denne ulykkes
tid, da det mere end nogensinde kunde trænges at
hvert menneske var aarvaakent i bøn, fik hun næsten
aldrig stunder til at samle sig og bede. Hun kastet sig
ned foran sakramentshuset i kirken, naar hun fandt et
ledig øieblik, men det blev bare ordløse suk og sløvt
fremsagte Paternoster og Ave. Hun visste ikke seiv,
at det nonnelignende i væsen og lader, som hun hadde
nemmet under disse to aarene, gik mere og mere av
hende, og hun blev lik husfruen fra før i verden, efter
hvert som nonnernes flok skrumpet ind, klosterskikken
forfaldt og abbedissen endda laa hen, svak og med
tungen halweis lammet — og arbeidet vokste for de
faa, som var igjen til at gjøre det.
En dag spurte hun tilfældigvis at Skule var endda
i Nidaros — skibsmandskapet hans var dødd ut eller
rømt, og han hadde ikke kunnet faa nye folk. Han
var frisk, men han hadde slaat sig paa et vildt liv,
som mange unge mennesker i fortvilelsen hadde tat til.
Den som var ræd, var døden viss, sa de, og saa døvet
de sig med svir og drik, doblet og danset og sværmet
med kvinder. Seiv ærbare bymænds hustruer og ung
møer av de bedste slegter løp bort fra hjemmene sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/3/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free