Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
det kom hende ikke i hugen at bede; det var som hendes
sjæl hadde mere end nok med at arbeide sig ut av det
faldefærdige hus, og det var det som slet i brystet, naar
hun pustet.
Hun saa at ild flaret op inde i kojen. Litt efter ropte
Ulf Haldorssøn paa hende: «Du faar komme hit og
lyse mig, Kristin» — han stod i dørhullet og rakte
hende en brand av noget tjæret træ.
Likstanken slog kvælende imot hende, endda kojen
var saa utæt og døren av. Stivøiet, med halvaapen mund
— og hun kjendte kjaker og læber stive som træ — saa
hun efter døden. Men der laa bare en lang bylt paa
jordgulvet i kroken; ytterst var Ulfs kappe svøpt om
den.
Han hadde revet løs nogen lange fjæler etsteds fra
og lagt døren oppåa. Mens han bandet den uhændige
redskapen, gjorde han med tyndøksen og dolken sin
hak og huller og strævet med at surre døren fast paa
bretterne. Nogen ganger saa han fort op paa hende,
og hver gang trak hans mørke, graaskjeggede ansigt
sig haardere sammen.
«Undres hvordan du hadde tænkt at greie dette ver
ket alene du,» sa han nedover arbeidet — skottet op —
men det stive døde ansigt i skjæret fra den røde tjære
brand blev ved at være like urørlig — en død kvindes
eller et galt menneskes. «Kan du si mig det, Kristin?»
lo han barsk, men det hjalp ingenting. «Nu tykkes mig
det kunde være tid, du læste nogen bønner.»
Like stiv og sløv begyndte hun at læse:
«Pater noster qui es in celis. Adveniat regnum tuum.
Fiat voluntas tua sicut in celo et in terra —» saa gik
hun i staa.
Ulf saa paa hende. Saa tok han op:
Panem nostrum quotidianum da nobis hodie —» fort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
