Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
515
(
I
i lyset sit — Gud se miskundelig til alle os her i mør
ket —»
Saa trodde hun det var livet som slet sig ut av hende
— en stingende, utænkelig smerte som noget indvendig,
rotfæstet helt ut i hvert ytterste ledd av hendes lem
mer, blev revet løs. Alt som var mdi brystet hendes,
blev slitt ut — hun kjendte halsen fuld av det, munden
fyldtes med blod som smakte av salt og av skittent
kobber — næste nu var hele kjortelen hendes glinsende
mørkvaat foran — Jesus, er der saa meget blod i en
gammel kone, tænkte hun.
Ulf Haldorssøn løftet hende op i armene sine og bar
hende.
I klosterporten kom nonnerne mot toget med tændte
lys i hænderne. Helt ved samling var ikke Kristin nu
heller, men hun sanset, at hun blev halvt baaret og halvt
støttet ind gjennem porten, og det hvitkalkede, hvæl
vede rum fyldtes av blafreskinnet fra gule lysflammer
og røde tyrifakler, og fottrampene drønnet som et hav
— men for den døende var det som gjenskinnet av hen
des egen synkende livsild, og føtternes fald paa fliserne
syntes bruset av dødens strømme som steg op mot
hende.
Saa spredtes lysskinnet utover i et videre rum
hun var atter under aapen, mørk himmel — i tunet
lysskinnet lekte opover en graa stenvæg med svære
stræbepiller og høie vinduesaapninger — kirken. Hun
blev baaret i ens arme — det var Ulf igjen — men nu
blev han som ett for hende med alle som hadde baaret
hende oppe. Da hun la armene op om hans nakke og
klemte sit kind ind til hans skjegstride hals, var det
som hun var barn igjen hos sin far, men det var ogsaa
som hun tok et barn ind til sig —. Og bak hans mørke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
