- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Korset /
516

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

516
hode var der røde lys, og de syntes som skinnet av
den ild som nærer al kjærlighet.
Noget senere slog hun op øinene og var ved
fuld, klar samling. Hun sat opstøttet i en seng i dormi
toriet, en nonne stod bøiet over hende og hadde et lin
bind over underansigtet, hun merket eddikelugten. Det
var søster Agnes, saa hun paa øinene og den lille røde
vorten hun hadde i panden. Og nu var det dag — klart,
graat lys laa ind i rummet fra den lille ruten.
Hun hadde ikke vondt nu — hun var bare gjennem
vaat av sved, forfærdelig mat og træt, og det ståk og
var såart i brystet naar hun pustet. Graadig dråk hun
en læskedrik som søster Agnes holdt til hendes mund.
Men hun frøs —.
Kristin la sig tilbake paa hodedynerne, og nu husket
hun alt som var hændt om natten. Men det vilde drøm
meskjær var aldeles borte — litt fra sig maatte hun ha
været, skjønte hun — men det var godt at hun hadde
faat gjort denne gjerning, berget den vesle gutten og
hindret disse arme folkene i at faa læsset paa sig en
slik ugjerning. Hun visste, hun kunde nok trænge at
være storglad, hun hadde faat held til at utrette dette
like før hun skulde dø — men hun orket ikke rigtig
glæde sig som hun skulde, hun kjendte mere tilfredshet
slik som naar hun laa i sengen sin hjemme paa Jørund
gaard og var træt efter et velgjort dagsverk. Og saa
maatte hun takke Ulf —
Hun hadde nævnt hans navn, og han maatte ha
sittet bortgjemt nede ved døren og hørt det, for her
kom han over gulvet og stod foran sengen hendes. Hun
rakte sin haand til ham, og han tok og klemte den godt
og fast.
Medett blev den døende kone urolig, hænderne fam
let opunder linets folder om halsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/3/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free