Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
steg fra nu av sterkt, og i ti-aaret 1901—10
kom 754 bondestudenter eller 16 procent av
det hele antal til universitetet. Ifølge den
samme forfatter var der blandt studenterne i
universitetets første ti-aar ingen arbeidersøn,
i ti-aaret 1861—70 var der 19 eller vel 1
procent, i 1901—10 95 eller 2 procent.
Det kan i denne forbindelse nævnes, at
universitetet har gjort meget for utbredelse
av oplysning ogsaa utenfor sin egen kreds.
Mange professorer har saaledes deltat i
„Kristiania arbeider-akademi“s undervisning; andre
har holdt populære forelæsningsserier i
forskjellige av landets byer, og atter andre har
deltat i undervisningen ved de sommerkurser,
særlig bestemt for folkeskolelærere, som
universitetet satte igang i 1893.
En redegjørelse for utviklingen av
universitetets videnskabelige arbeide og for de
fremragende personligheter, som har baaret
det, saavelsom for de aandsretninger, som har
hersket ved universitetet, falder utenfor denne
fremstillings ramme.
2. Universitetets nuværende organisation.
Denne hviler nu paa universitetsloven av
9 oktbr. 1905, frugten av et langt forberedende
arbeide, som tok sin begyndelse allerede i
1884, og hvorunder der gjorde sig sterkt
avvikende meninger gjældende, ikke mindst om
ordningen av universitetets styre.
Med hensyn til universitetets selvstændige
stilling og forhold til statsmyndigheterne har
den nye lov ikke medført nogen ændring av
den tidligere tilstand. Universitetet er
fremdeles paa samme tid en særegen stiftelse med
sine privilegier og sin egen formue og en
statsinstitution under statsmyndigheternes
kontrol og avhængig av bevilgninger paa
statsbudgettet.
Som universitetets faste eiendomme, fonds
og visse indtægtskilder stadfæster lovens §§
51 og 53 følgende:
1. Den før omtalte eiendom Tøien, som
blev universitetet skjænket av kong Fredrik
VI. Da man hadde opgit planerne om at bygge
universitetsbygninger og professorboliger paa
eiendommen, blev den del derav, som ikke
benyttedes til botanisk have, dels bortfæstet,
dels utlagt til „løkker“ for de ældste
professorer. Fra 1864 av begyndte man at
nyttiggjøre sig eiendommene ved salg av
byggetomter og at oplægge et fond, „Tøienfondet“, av
de indkomne salgssummer. I den senere tid
er man begyndt at anvende betydelige
summer av dette fond til bygning av museer.
Ifølge en i 1902 truffet bestemmelse skal dog
fondets pengekapital ikke synke under 600000
kr. Fondets renter anvendes bl. a. til en
„Tøiengodtgjørelse“ paa 600 kr. aarlig til
hver av den ældste halvdel av professorerne
som erstatning for den tidligere utdeling av
løkker til bruk in natura.
2. En tredjedel av oplysningsvæsenets fonds
aarlige indtægter. Allerede ved reskript av
24 marts 1812 var der tillagt universitetet en
del av indtægterne av det beneficerte
jordegods i Norge, og av det ved salget av dette
gods dannede oplysningsvæsenets fonds
renteindtægter henlagde lov av 20 august 1821 1/3
til universitetet. Disse indtægter har stadig
været i stigende og er i budgetterminerne
1913—14 opført med kr. 267000.
3. En del andre mindre kapitaler og
indtægter, dels tillagt universitetet ved dets
oprettelse, dels tilveiebragt ved subskription. Disse
indtægter spiller kun en liten rolle i
universitetets budget.
4. De efter universitetets oprettelse
erhvervede faste eiendomme samt de ved dens
avhændelse indvundne kapitaler. Disse
eiendomme har ganske vist en overmaade stor
værdi, men er ikke indtægtsgivende, saa de
i universitetets budget er at finde paa utgifts-
ikke paa indtægtssiden.
5. Universitetets legatmidler tilveiebragt
ved private gaver. Disse kapitaler gaar op
til over 2 mill. kroner, og renterne av dem
utdeles av kollegiet efter vedkommende
legatstatuters nærmere bestemmelse dels til
understøttelse for fattige studenter, dels til
videnskabelige reisestipendier og andre
videnskabelige formaal. De heromhandlede midler
indgaar ikke under universitetets budget.
Særlig er blandt legaterne universitetets
jubilæumsfond at nævne, dannet ved indsamling i 1911
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:03 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kristuni/0008.html
