Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og utgjørende ca. 750000 kr. Renterne
anvendes av kollegiet med visse i statuterne
givne nærmere begrænsninger til
videnskabelige og andre universitetsformaal. I denne
forbindelse bør ogsaa nævnes et par stiftelser
og legater, som vistnok har særskilt styrelse,
men er nær knyttet til universitetet og hvis
midler anvendes til videnskabelige formaal,
nemlig Nansenfondet, den Stang’ske stiftelse,
Otto Løwenskiolds legat og professor Petersens
fond.
6. Den eneret til at trykke og forhandle
almanaker og kalendere, som allerede Christian
V’s norske lov tillagde universitetet, blev ved
Kristiania universitets oprettelse for Norges
vedkommende overført til dette og
stadfæstedes ved universitetsloven av 1824 og 1905.
Retten, som universitetet bortforpagter til
høistbydende efter anbud, har git stigende
indtægter, saaledes for tiden kr. 56000 om aaret.
Som vedkommende universitetets økonomi
bør her ogsaa nævnes, at universitetet nyder
toldfrihet for saker, som anskaffes til
videnskabelig bruk.
Alt ialt formaar universitetets egne
indtægter kun at dække en brøkdel av dets
utgifter. Disse indtægter er for budgetterminen
1913—14 opført med 364400 kr. Da
utgifterne utgjorde 1282000 kr., maatte 917600
utredes av statsmidler. Herav gik dog 320000
kr. til driften av samlinger og institutioner,
som har større betydning for almenheten end
for universitetet (biblioteket, de meteorologiske
instituter, de historiske, zoologiske og botaniske
museer), samt 178000 kr. til ekstraordinære
byggearbeider. Utenfor det ordinære
statsbudget laa i nævnte termin en bevilgning av
244000 kr. til opførelse av museumsbygning
for de mineralogiske, geologiske og
palæontologiske samlinger.
Universitetets før omtalte egenskap av
paa samme tid en egen stiftelse og en
statsindretning kommer saaledes klart tilsyne i dets
økonomiske grundlag. Denne dobbelthet viser
sig ogsaa i organisationen av dets styrelse.
Universitetslovens § 1 indsætter saaledes
rektor og kollegium til at „lede universitetets
virksomhet og bestyre dets eiendomme og
formue efter reglement git av kongen“. Loven
omtaler ogsaa i forskjellige paragrafer en række
av de særskilte myndighetsarter, som utøves
av denne universitetsstyrene. Mellem kongen
og universitetet danner kirke- og
undervisningsdepartementet et mellemled, idet det ifølge
den nævnte § 1 i universitetsloven dels fører
tilsyn med universitetets virksomhet, dels
utarbeider forelæg i alle de universitetssaker,
som skal forelægges kongen eller den
lovgivende og bevilgende myndighet, dels selv
avgjør visse saker f. eks. meddeler
reisetilladelser i en i loven nærmere angiven utstrækning.
Indførelse av rektorstillingen er en av de
væsentligste reformer, som skyldes
universitetsloven av 1905. Medens som nævnt
tidligere kollegiets formand valgtes paa et aar av
og inden kollegiet, skal efter den nye lov
rektor vælges paa 3 aar av et almindelig
professormøte bestaaende av universitetets
professorer og overbibliotekaren. Rektor er for sin
funktionstid tillike sit fakultets dekan; men
fakultetet vælger en næstformand, som utfører
dekanatforretningerne i den utstrækning, hvori
rektor ikke finder selv at kunne utføre dem.
Dekanerne vælges likesom rektor for 3 aar,
og kollegiet bestaar av rektor som formand
og av dekanerne for de fakulteter, til hvilke
rektor ikke hører.
Lovens § 3 bestemmer i almindelige
uttryk rektors myndighet, idet den tillægger ham
det nærmere tilsyn med universitetets
virksomhet, paalægger ham at vaake over, at
undervisningen foregaar i behørig orden, lar ham
avgjøre de løpende mindre saker, anvise
regninger, sørge for utførelsen av kollegiets og
høiere myndigheters beslutninger, forberede
alle saker, som skal forelægges kollegiet eller
departementet o. s. v. Et reglement eller en
instruks, som endnu ikke er kommet istand,
og tænkt noget nærmere at skulle avgrænse
kollegiets og rektors myndighetsomraader.
Umiddelbart under rektor fungerer en sekretær
og en kvæstor som chefer for universitetets
kontorer. Kvæstor er universitetets kasserer,
regnskapsfører og økonom. Sekretæren
fungerer tillike som notarius i de
historisk-filosofiske og matematisk-videnskapelige fakulteter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
