Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Et Vinter-Eventyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Himmelens Herligheder, samlede i Et, ifald
hint samme Haandtryk blev ham negtet. Mangen
en Tilskuer siger til sig selv: Ifald jeg saa’
Sværmeriet hos Florizel, ifald Karakteren hos
Perdita var bevaret, ifald deres Forhold havde
Varme og Fylde, saa maatte de for min Skyld
gjerne spille i en Lade; men vi bad om Poesi,
I gav os Kulisser; vi bad om Skuespilkunst, I
svarede: Vær saa god, her er Melodrama og
Tableauer, vi bad om Digterkongens højstegne
Ord, og Orkestret blæser os et Stykke.
Det er det Slags Ting, som bringer En til
at betænke, om det ogsaa virkelig er Umagen
værd at se et Digterværk opført istedenfor at
læse det, og til at spørge sig selv, om et
The-ater ikke er unyttigt for den Tilskuer —
ligesom et Universitet for den Student — der
for-staar at læse. Frembringer Scenen virkelig
Mere end den Læsendes Indbildningskraft og
Bogen i Forening? Erfare vi i Theatret noget
Nyt? Eller opnaa vi ikke i gunstigste Tilfælde
der med vor Shakespeare, hvad Engelskmanden
opnaar, der rejser med sin Murray i Haanden,
eller den (muhamedanske) Theolog, der betragter
Livet, støttet paa sin Koran: at bekræfte og
stadfæste, at det vi se, og som vi af Bogen
kjendte forud, stemmer med det, som staar
skrevet ? Det vilde være uretfærdigt at gaa saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
