Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Viola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
speare havde givet sig en Blottelse, der havde
hun et Figenblad parat; hun klædte hans nøgne
Statuer paa, hun foretog nogle smaa Forandringer
og Indskrænkninger med dem og anede i sin
Uskyldighed aldrig, at den Bagatel, hun
berøvede dem, var Spidsen af deres respektive
Næser. Hendes Fruentimmernerver kunde ikke
taale det djærvt Burleske, som hendes spæde
Forstand ikke kunde fatte, hvad Malvolio kom
Hertugen og Viola ved. Hendes Fortale til
Bearbejdelsen er at anbefale alle Yndere af den
naive Genre: «Af den dobbelte Handling,» siger
hun, «der findes i Shakespeares Twelfth night,
var det den erotisk-romantiske med de tilhørende
komiske Figurer, der altid havde tiltalt mig
langt mere end Intriguen med Malvolio, hvor
meget jeg end erkjender den komiske Kraft og
træffende Satire, den indeholder; den kunde
godt udelades, da den er uden væsenlig
Forbindelse med Stykkets erotiske Handling, og
den kan afgive Stof til et helt Lystspil endnu,
hvis en Anden vilde benytte det.» Hvor
ædelmodigt I Den gamle Dame fordeler
Shakespeares Efterladenskaber. Hun vidste ikke, hvad
hun gjorde, og hun havde jo Heibergs Ord for,
at hun gjorde ret. Vi vide Alle, at
Shakespeare laa udenfor Heibergs Horizont. Han var
en altfor exklusiv Beundrer af Goethe, til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
