Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Viola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
thema, som varieres. Ulrici udfører dette videre
og paaviser, hvorledes det fantastisk Lunefulde,
Tilfældige, Vilkaarlige er Grundtrækket i alle
Stykkets Fysiognomier. Allerede Titlen peger
hen der paa. Helligtrekongers Aften var
Forspillet til den lystige Fastelavn. Paa denne
Dag udførtes alle Slags Lege. Den, hvem
Tilfældet lod finde den i en Kage indbagte Bønne,
og som paa denne Maade blev Bønnekonge,
udvalgte sig en Bønnedronning, indførte Lunets
frie Regimente og uddelte overgivne Befalinger,
som punktligt maatte adlydes. Stykkets
Verdensanskuelse er den almindelig komiske; det
betragter ligesom Narren, dets Helt, Livet som et
Fastelavnsspil, et Lykkespil, hvori Sebastian,
Hertugen og Maria ved et Tilfælde vinde det
store Lod. Gervinus endelig finder i dette
Lystspil en Fremstilling af Selvkjærlighed, dens
Selvskuffelser og dens Forsøg paa at skuffe
Andre. Man bør hverken vrage eller ringeagte
den Grundighed, hvormed saadanne forskjellige
Opfattelser forsøges gjennemførte. Det er
Tyskernes Ære med denne Inderlighed at være
trængt ind i Shakespeares Dramaer og at have
forstaaet ham først. Men man maå vogte sig
for at tro paa Enerigtigheden af den Art
Synspunkter. Et shakespearsk Lystspil er ikke som
et Maleri, der kun kan ses fra et eneste Punkt,
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
