Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Viola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Person atter i rette Tid skal træde tilbage i
Baggrunden for ikke at forstyrre eller
tilintet-gjøre Digtets Aand; han gjør opmærksom paa,
hvor tidt denne nødvendige Evne til ikke at
gjøre sig for meget gjældende og bemærket
fattes selv de bedste Skuespillere, og han tilføjer
endnu mange andre gode Vink, som blandt
Andet en Fremstiller af Tobias vil finde Brug
for. Hvad Tieck mest beundrer ved Stykket,
er, at alle Toner, høje og lave, klinge sammen
i dette Værk, at Kjærlighed og Egensindighed,
Længsel og Vemod, Galskab og Visdom, Skjemt
og dyb Tanke ere saaledes indeholdte deri, at
Digtet ses som en stor mangefarvet
Sommerfugl, der flagrer igjennem en ren, blaa Luft,
stigende i sin gyldne Glands fra de brogede
Blomster i Sollyset. Hvem der vil fange den
for nærmere at beskue den, tilføjer han endnu,
han vogte sig vel for at strejfe endog blot
det fineste Støv af Vingen, da selv det
mindste Tab fordærver den i Luften henaandede
Skjønhed.
Fra dette Synspunkt bør Stykkets
Opførelse være en antikvarisk Kunstnydelse for
Kjendere og selv nu uforstaaelige Smaatræk
eller haartrukne Ordspil bibeholdes af Ærefrygt
for Digteren og hans Kunst. Er dette en
Ensidighed, saa er det dog en tusinde Gange mere
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
