Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Kjøbmanden fra Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er opvoxet i Lykke, hun er omgivet af alle
Lykkens Betingelser og Attributer, og hun
uddeler Lykken med begge Hænder. Hun er
ædel indtil Blodet; hun er ikke en Svane født
i Andegaarden, men er i Samklang med sin
Omverden som med sig selv. Der har
behøvedes maaske et Aarhundrede til Forberedelse,
til Røgt og Pleje, for at et saadant Væsen som
hun kunde fødes; Slægtled tilbage have hendes
adelige Forfædre maattet føre et ædelt, uplettet
og lykkeligt Liv for at ophobe den Rigdom,
der er hendes Fodstykke, for at vinde den
Anseelse, der er hendes Trone, for at skabe den
Husstand, der udgjør hendes Følge, for at
udstyre det prægtige Slot, i hvilket hun hersker
som en Dronning, og for at udruste hendes
Aand med en Dronnings overlegne Dannelse og
Kundskab. Hun er sund, skjønt hun er fin
og fornem, hun er glad, skjønt hun i Aand
er et Hoved højere end alle sine Omgivelser, og
hun er ung, skjøndt hun er vis. Hun er fra
en lykkeligere og gladere Tid end vort nervøse
Aarhundrede, af en friskere Slægt end den, der
lever nu. Derfor bør hun stadigt ses baaret
og ført af sin Naturs aldrig kuede eller ublidt
berørte Frejdighed og Sundhed, der ytrer sig
som Lystighed i en ved Uvished pinlig Skjæbne,
som Selvbeherskelse i overvældende Glæde, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
