Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Kjøbmanden fra Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handlelyst og Raadsnarhed i et uforudset og
ulykkes vanger t Tilfælde. Man maa se, hvorledes
hun har uudtømmelige Kilder og Hjælpekilder
i sin Sjæl, hvorledes hun har Overflod paa
Planer, som paa Ideer og Indfald, Overflod paa
paa Vid, som paa Gods og Guld. Man maa
se, hvorledes hun (i Modsætning til sin Elsker)
aldrig bruger eller rutter med Andet end med
hvad hun har tilovers. Derfra hendes Ligevægt
og hendes fyrstelige Ro. Forstaar man ikke
denne Sundhedens Livsglæde inderst i hendes
Sind, da maa, allerede fra den første Scene med
Nerissa, hendes Spøg synes tvungen og hendes
Aandrighed søgt, og den Indvending ligger da
nær, at kun en fattig Aand paraderer med sit
Vid, gjør Kunster med sin Tale eller slaar
Knuder paa sine Ord. Men har man Øje for dette
Sundhedsvæld, da forstaar man, at hendes Tanker
komme spillende og sprudlende med samme
Nødvendighed og Frihed som den, hvormed et
Vandsprings Straaler stige blinkende i Vejret, at hun
griber og forlader Lignelse efter Lignelse, som
man plukker og henkaster Blomster, naar man
har en hel Have fuld for sine Fødder, at hun snor
og fletter sine Ord, omtrent som hun snor og
fletter sine Lokker. Sætninger som de
uheldigt oversatte «Hjernen kan opfinde Love for
Blodet, men et hedt Temperament springer ove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
