Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Kjøbmanden fra Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klogskab, som den trives ved Hoffer, og
enfoldig Kvindelighed, Alvor og tillige noget
Skjelmsk, ja Spotsk, meget Verdsligt og meget
Aandigt kan her være hemmelighedsfuldt blandet
og forenet. Et saadant Brystbillede kan være
saa livagtigt, at man næsten kunde blive bange
for det; en saadan Kvindeskikkelse af Leonardo
kan blive mere levende end Livet selv. Det
forekommer En, at hvis en menneskelig Sjæl
kunde blive legemlig og forgrene sig, vilde den
ligne hendes Haand, at hvis en yndig Melodi
kunde lægge sig om Læberne, vilde den se ud
som hendes Smil, men at hvis Læberne kunde
aabne sig, saa man hørte hendes Røst, vilde
hun tale som Portia, saa klogt og saa mildt.
Er Shylock, som man med Rette har sagt,
et Maleri i Rembrandts Stil, saa har man en
Slags Maalestok for Shakespeares Storhed ved
at betænke, at han i et og samme Stykke
vexelvis har malt med Leonardos og med
Rembrandts Pensel.
II. Shylock.
Shakespeare, der har fremstillet saa
mangfoldige antike og moderne Racer og Nationaliteter,
har i Stoffet til «Kjøbmanden i Venedig» fundet
Opfordring til at tegne en Jøde. I den ældste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
