Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Kjøbmanden fra Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Form af Anekdoten siges Intet om den
Paa-gjældendés Nationalitet; i den korte persiske
Fortælling, der ligger til Grund, findes blot
disse Ord: «En Mand gjorde engang den
Akkord med en anden, at hvis han tabte Spillet,
skulde hans Modstander have Lov til at skjære
et Pund Kjød ud af hans Legeme», og først i
senere Fremstillinger blev denne grusomme
Modstander, som naturligt i den kristne
Middelalder, til en Jøde, til et Medlem af det Folk,
der antoges at skylde en uretfærdig og barbarisk
Retshandling sin Skjæbne. Dette Træk gik
saaledes over til Shakespeare. Paa hans Tid
spilledes endnu alle Jøder paa engelske Scener,
Shylock iberegnet, som frygtelige,
afskyvækkende Skikkelser med lange Næser og rødt
Haar.
Man har enstemmig fundet Shakespeares
Skildring typisk slaaende og beundringsværdig
sand. Naar man sammenligner hans Shylock
med Mariows «Jøden fra Malta» faar man
gjen-nem Modsætningen et klart og hurtigt Indtryk
af det Geni, med hvilket Shakespeare har
for-maaet at gjøre den Enkelte- til Organ for en
fornedret, men kraftig Stammes Egenskaber,
Særheder og Laster; thi hos Marlow er Jøden
kun et Monstrum og en Djævel i Almindelighed.
Det er let at opdage, hvor fortrinligt og sikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
