Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Kjøbmanden fra Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derigjennem af Monotheismens Verdenstanke, i
den nyere Tid opløsende sig i de forskjellige
moderne Folkestammer og gjørende sig til Et
med dem uden at tabe eller tilsætte sit Præg,
indenfor en og samme Stamme, f. Ex. den tyske,
snart gallogermanisk som hos Heine, snart som
hos Auerbach fuldstændigt nationaliseret, hos
den første endda repræsenterende Hellenisme, hos
den anden Pantheisme. Hvilke Modsætninger
indenfor den lille Stamme I Uudryddelig og
uudtømmelig som den har vist sig, er vel dens
dybeste Mærke den uudslukkelige Energi, som
stammer fra en Nervekraft af særegen Intensitet.
Den røber sig i Sagnkongernes Kampe, i
Stammens hele Haardnakkethed, dens Sejghed og
Flid, i Spinozas Tænker-Radikalisme, i Heines
indtrængende Digterkraft, i Rothschilds
Spekula-tionsgave, dog først og sidst i den Storhed og
Udholdenhed, med hvilken Stammen har baaret
et halvandettusindaarigt Martyrium, mod hvilket
Alt, hvad der virkeligt vides om Kristnes og
Hedningers Martyrier er for Intet at regne. Den
semitiske Æt, der fra Begyndelsen af viste sig ude af
Stand til at modtage andre Indtryk af Tilværelsen
end moralskreligiøse, har som Stamme været
absolut uproduktiv i kunstnerisk og videnskabelig
Retning. Den syntes udelukkende anlagt paa
Frembringelsen af Religioner, der skøde op paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
