Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Kjøbmanden fra Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i hans Respekt for og haardnakkede Fastholden
ved Loven og dens Bogstav, i hans Pukken
paa den formelle Ret, der jo er hans egen eneste
Ret i Samfundet, og i hans sædelige Begrebers
dels naturlige og dels forsætlig trodsige
Begrænsning og Indskrænkning til
Gjengjældelses-principet: Øje for Øje og Tand for Tand og
Blod for Fornærmelsen. Han er intet vildt
Dyr, han er ingen Hedning, der giver de
naturlige, slette Drifter frit Løb, hans Had er
ikke utæmmet eller ubehersket, han holder det
indestængt i sin lpvlige Ret som en Tiger i et
Bur. Han har andre Begreber om Æren, om
Ret og Uret end hans kristelige Omgivelser,
mere ufuldkomne og forældede, mindre
konventionelle Begreber, men han har sin Stammes
Begreber derom. Han mangler som
middelalderlig Jøde Forestillinger om det Ridderlige,
som hans kristne Undertrykkere have. En
Ridder kan, som Antonio gjør, udskjælde og
bespytte den, der tager Renter, fordi det efter
den ridderlige Forestilling ér uhæderligt at tage
Renter, derfor er han ligefuldt en Ridder; en
Ridder kan leve paa sine Venners Pung og
bringe dem til Undergangens Rand ved sin
Letsindighed, som Bassanio gjør, han er Ridder
ligefuldt; én Ridder kan bortføre en ung Pige
fra hendes Faders Hus og lade hende stjæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
