Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Kjøbmanden fra Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at hade og hævne sig, i Alt. Han hader
Antonio med samme Voldsomhed, hvormed han
elsker sine Juveler, og det er ikke
Pengegjærrig-heden, men det lidenskabelige Had, der gjør ham
til et Umenneske, eftersom han Intet vil høre om
Penge, da Lidenskaben har naaet sit Højeste.
Af denne mørke hebraiske Lidenskabelighed,
der kan forfølges indtil Enkeltheder i Diktionen,
følger blandt Andet hans levende Had til
Dorskhed og Lediggang, et Træk, om hvis
oprindeligt jødiske Karakter man kan overbevise sig
ved at blade i Salomons Ordsprog; han
af-skediger Lancelot med de Ord: »Vandbier er
der ikke Plads til i min Kube». Det almindelige
Østerlandske i denne Lidenskabs Udtryk er ikke
saameget antydet ved Shylocks Brug af Lignelser,
som ved Metaforernes Art, idet de gjerne nærme
sig Parabelformen (se f. Ex. Beraabelsen paa
Jacobs Snildhed, eller Forsvarstalen, der
begynder: «I har iblandt Jer mange kjøbte
Trælle»), det særligt Jødiske ligger i, at hin
tørre, brændende Lidenskab bestandig kun bruger
Billeder og Lignelser i en ejendommelig ædru
Forstandigheds Tjeneste, saa at den skarpe og
skjærende Logik, der kaster enhver Beskyldning
med Renter tilbage, altid er det overvejende
Hensyn. Denne ædru Logik, der hos Shylock
er Lidenskabens ufravigelige Form, har be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
