Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Kjøbmanden fra Venedig - Shakespeare: De lystige Koner i Windsor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aner, at den, der taler saaledes, vil kunne lære
os at gyse. Som Shylock bør være ydmyg
overfor Antonio, saaledes bør han, hvor han
staar paa sin egen Grund, være overlegen og
bydende overfor et Kreatur, hvem han foragter
i den Grad som Lancelot, og triumferende,
beruset af Skadefryd og Hevnens Sødhed, da han,
for at sikre sig imod at gaa glip af sit Bytte,
følger Slutteren i Hælene, medens Antonio
spadserer.
Først og sidst fordrer Rollen Lidenskab.
Ordene: «Har en Jøde ikke Øjne?» o. s. v.
maa komme kogende af Harme over Shylocks
Læber. Hele Slutningsscenen igjennem maa
man se, hvorledes Shylock staar paa Springet
til med en blinkende og hvæsset Kniv at kaste
sig over sin Modstander, saasnart Domsordet
lyder. Rutine, Omhu, Deklamation nytte hér
Ingenting; der er nu engang ikke Noget til, der
i Kunsten kan erstatte Inspirationen.
Shakespeare: De lystige Koner i Windsor.
Falstaff.
«Vaager og bederb hedder det i Bibelen.
I disse Ord ligger Falstaffs Devise; kun deler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
