- Project Runeberg -  Kritiker og Portræter /
43

(1885) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: De lystige Koner i Windsor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

et virkeligt Legemes Dimensioner. Falstaff horer
til den sidste Klasse, han er lige haandgribelig,
fra hvilken Side han betragtes, Reversen er ikke
mindre legemlig end Aversen.

I Hammerichs Oversættelse af Sakuntala
læses: «Mathawjas er Navnet paa dette Stykkes
vidushakas eller Nar, en staaende komisk
Figur, pukkelrygget af Skabning, halvt Hofnar,
halvt Ven og Selskabsbroder med Helten, mest
oplagt til at spise, sove og sladre, snu og
enfoldig, lystig og latterlig paa engang. Skjøndt
Heltens Fortrolige og af Kaste en Brahman
taler han ikke destomindre Pråkrit paa Grund
af sin lidet ophøjede Livsanskuelse.» Passe ikke
Bestemmelserne af denne mere end
totusind-aarige gammelindiske Nar fortræffeligt paa
Falstaff, ja indtil det Yderste? Ogsaa han er jo
af Kaste en Brahman, men taler Pråkrit «paa
Grund af sin lidet ophøjede Livsanskuelse®, og
mangler han en Pukkel, saa har han en Mave.
Dog det ses ved første Blik, at den stakkels
magre Hindus Komik er saare tarvelig og spag
imod den brede, engelske Falstaffs.

Det gamle Grækenland har i komisk Kunst
ikke frembragt Noget, der er lystigere end
det bakkiske Følge, end Satyrerne og den
bestandigt vaklende Silen. Et efterladt
Satyr-spil og talrige Stykker i Erts og Marmor vise

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kritportr/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free