Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: De lystige Koner i Windsor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette saaledes, at han lader alle de paa Scenen
kjæmpende Par gaa bort over den ulykkelige
Brito. Efter at nogle Kaardestød ere vexlede,
staar hver Gang tilføjet «de gaa bort over Brito».
Falstaffs berømte Anskuelser om Æren udtales
af Hernando i Los empenos de un acaso;
Falstaffs Beskyttermine, hans gottende Faderlighed
finder man f. Ex. hos Fabio i El secreto a voces,
det er enkelte Egenskaber, løsrevne Sider af
Falstaffs Karakter, der her . maa gjøre Fyldest
som hele Personer. Man kunde nu tro, at hvad
Figuren saaledes hos Spanierne tabte i Rigdom
og Sandhed, det indvandtes for Situationen,
idet Gracioso just ved sin Ensidighed gjorde
Parodien mere dristig og skarpt fremtrædende,
end den kunde blive det hos Shakespeare.
Men nej! selv den uhørte Dristighed, hvormed
Calderon i El magico prodigioso parodierer den
pathetiske Scene, hvori den Lærde — Spaniens ,
Faust — forskriver sig til Djævelen, overtræffes i
af Shakespeare; thi i sin «Henrik IV» lader han i
Falstaff parodiere Prins Henriks Sammenkomst
med sin vrede Fader, inden vi se denne
Sammenkomst paa Scenen, og det er da dobbelt
beundringsværdigt, at det alvorlige Møde
ligefuldt griber.
Calderon ser i Almindelighed med gunstige
Faderøjne paa sin Gracioso. Dog undertiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
