Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Schröder: Ringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tredje, der mener at have set et Gjenfærd:
«Det var Fanden, som vilde tage Dem for al
deres Ondskab*. I den samme Luft, der
gjen-lyder af zirlige Talemaader, ytrer den pur unge
Pige med største Ligefremhed, at hun kun gifter
sig for at faa en Grevindetitel og en Ekvipage;
den ene unge Kone paaminder den anden om,
at hun dog bør vise sin gamle Mand (han er
tilstede) noget Venskab, siden han har serget
saa godt for hende efter sin Død, og faar hertil
det Svar, at det dog var tungt, hvis han skulde
leve ret længe. Klingsberg er Stykkets Helt,
Virkeliggjørelsen af den engelske Forfatters
Begreb om en Gentleman: hans Natur og hans
Kultur ere Stykkets. Nederst altsaa en drøj,
engelsk Natur, der med al sin overlegne
Verdens-kløgt føler sig magnetisk dragen til Luftsejladser
og Boxerkampe, ovenover en glimrende fransk
Kultur, der slaar om sig til alle Sider med sin
Elskværdighed; undertiden gaar det første Lag op
over det andet, Naturen gjennembryder Kulturen.
Paa dette Grundlag er det, at Schroder
afsætter det tredje, fasteste og sødligste Lag.
Som Englænder ynder Klingsberg at holde Taler,
som Franskmand konverserer han, som Tysker
præker han. Farquhar, der selv var en
Verdensmand, en Officer, havde til Ideal en Officer med
Fjer i Hatten som han selv. Hvad han vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
