Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Molière: Fruentimmerskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venerabile, han véd, at den- har sin Grund i
Uvidenhed. Han røres ved hendes Ungdom,
hendes Forladthed og hendes skjønne Sjæl, men
hun er ham ingen Miranda, han beundrer hende
ikke, dertil er han altfor meget Franskmand.
Og som Forholdet mellem Agnes og hendes
Digter er fransk, saaledes er hun fransk i sit
inderste Væsen. Det er dybt og dejligt, at
Elskoven saaledes med Et oplyser hende,
belærer hende, udvikler og forklarer hende og i
Dage giver hende Aars Væxt, men hvilken er
den Opfattelse af Elskov, der dybest nede ligger
til Grund? Det er La Fontaines, det er Voltaires,
den fransk nationale, afstikkende ved Siden af de
nordiske Nationers, hverdags, slet og ret, men
oprigtig. Elskoven er Velbehag, Glæde, Fornøjelse
(plaisir). «Naturen,» siger en moderne fransk
Tænker, «stræber mod Velbehaget, som Vandet
løber til Floden, sprængende alle Dæmninger, der
staa i Vejen, de hedde nu Religion eller
Ægteskab.» Agnes siger det med barnlig
Oprigtighed , hun søger til Horace, fordi hun søger
Glæden, og «hvorledes kan det være ondt, som
fornøj er ?»
Arnolphe.
par ces actions le ciel est courroucé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
