Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Musset: En Caprice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Wiehe i «Et Glas Vand» triumferende drejer
sig om paa Hælen, da Hertuginden antyder, at
den unge Butiksjomfru maaske er indtaget i ham.
Paa begge disse Steder nøjes Bressant med at
smile ganske svagt, men tilstrækkeligt til at
forraade en dannet Tilskuer,. hvad han vil, man
skal se. Vore Skuespillere have for liden Tillid
til deres Publikums Intelligens; man forstaår nok
Meningen uden saa stor Tydelighed.
Fru Eckardts Spil gjorde megen Opsigt, da
Stykket var nyt. Man fandt hende som Fru
de Léry aandrig, glimrende, pikant, ja nogle
Kritikere snublede endog temmelig stærkt over
de Udtryk, hvori de gave deres Ekstase Luft.
Fru Eckardt har mange af de ydre Betingelser
for at spille denne Rolle, først og fremmest
Ungdom og Skjønhed. Man forstaar, at hun i
Grevens Øjne er en af de smukkeste (og ikke
som Oversættelsen kjøbenhavnsk har sat:
interes-santeste) Kvinder i Paris. Hun har fremdeles
noget af en Snedronnings Evne til at kunne
blænde. Og dog — naar Augustine Brohan
træder ind med sine 40 for ikke at sige 50 Aar
paa Nakken og sit Pjerrot-Ansigt, er hun, inden
hun har sagt otte Repliker, skjønnere end Fru
Eckardt i al hendes Glans. Hun har her kun
én Ting forud for denne, men dette Ene er
Natur. Hun bevæger sig uden Stivhed, hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
