Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Musset: En Caprice - Musset: Man skal ikke forsværge Noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fuldkomne, idet den viser Afstanden mellem
det, som præsteres, og det, som var at ønske.
Den holder blot Udsigten aaben til det Ideale.
Mussét: Man skal ikke forsværge Noget.
I sine «Engelske Fragmenter» har Heine
etsteds beklaget den Tilbøjelighed, som efter
hans Mening Studiet af Lord Byron fremkaldte
hos Musset til i en ganske ung Alder at
paatage og tilegne sig et Skin af Overmættelse
og Sjælekulde, der ellers hører Oldingealderen
til, og han ser en Nemesis deri, at da «den
stakkels Hr. Musset» endelig kom bort fra sin
Manér, afløstes i hans Poesi den forstilte Livslede
af de langt sørgeligere Vidnesbyrd om hans
legemlige og aandelige Kræfters virkelige Forfald.
«Ak,» udbryder han, «denne Forfatter minder
mig om hine kunstige Ruiner, som man plejede
at opføre i det attende Aarhundredes Slotshaver,
hine Narrestreger af et barnligt Lune, der i
Tidens Løb vække vort inderligste Vemod, naar
de for ramme Alvor smuldre hen og forvandles
til virkelige Ruiner.* Der er en god Del for
meget af Misundelse og Skinsyge og en god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
