- Project Runeberg -  Kritiker og Portræter /
89

(1885) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Musset: Man skal ikke forsværge Noget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Del for lidet af Selverkjendelse i disse Ord,
men de indeholde dog en i et betegnende Billede
udtrykt Sandhed. Der er at beklage, at Musset
har spildt saa meget Vid og saa megen Kraft
paa at fremstille den Blaserthed, som var et af
de mange Udtryk for Ungdommens Slaphed
efter det første Kejserdømmes Fald, hvad enten
han skildrer den som en uhelbredelig Sygdom
eller saaledes som i det nysopførte «Proverbe»
underkaster den en Kur og lader den helbredes
efter en Krise.

Stykkets Indhold er med faa Ord dette:
En ung forfaren og forgjældet Verdensmand
opfordres af sin gamle rige Onkel, der er kjed af
at betale hans Gjæld, til at indgaa et
fordel-agtigt Parti. Hans Svar er det, at han har
lovet sig selv aldrig at gifte sig, han véd af
egen Erfaring altfor vel, for hvilke kapitale
Uheld en Ægtemand er udsat, han tror ikke
paa kvindelig Dyd eller Uskyld. Omsider
indvilliger han i at tilbyde sig som Bejler, dog
kun paa den Betingelse, at han iforvejen har Lov
til at sætte sin tilkommende Bruds Uskyldighed
og Tilbageholdenhed paa Prøve; bestaar hun den
ikke, vil han naturligvis ikke ægte hende, skulde
hun imod al Forventning bestaa den, vil han
erklære Væddemaalet for tabt og sig for
overvunden. Det viser sig, at den unge Dame har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kritportr/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free