Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Musset: Man skal ikke forsværge Noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tror ikke paa Dyden, ikke paa Kvinden, ikke
paa Venskab, ikke paa Kjærlighed o. s. v. Han
lér i Skjægget, naar han hører dem. Intet
forekommer ham mere trivielt og mere latterligt
end en saadan almindelig Mistvivl, der øjensynlig
fra højst to eller tre Erfaringer eller fire til fem
maaske velfortjente Skuffelser gjør Slutninger
om intet Mindre end en hel Klasse af Følelser
eller Mennesker, om det hele Kjøn, den hele
Menneskehed. Dog som ældre forstaar man
Sagen anderledes, er mindre redebon til at
betitle alt Forulykket som Affektation og
affærdiger mindre rask det Sygelige som Unatur.
Nu ser man, at de, der have saa let ved at tro
paa Venskab, sjældent have sat Venskab paa
Prøve, og at de, der saa villigt tro paa Uskyld,
i Almindelighed høre til dem, der antage enhver
ung Pige med røde Kinder og klare Øjne for
en Engel, istedenfor, som en Filosof har sagt,
at antage, «at man har ladet hende gaa iseng
Kl. 9 og spise mange Koteletter.» Ethvert
udviklet Menneske vil, antager jeg, finde, at der
er Tidsrum i hans Liv, hvori han har trot,
andre, hvori han afgjort ikke har trot paa Renhed,
Uegennyttighed o. s. v. Han vil indse, at man
kan gjøre Profession af at tro paa det Gode og
at tro paa det Slette, men at det Rette er at
tro paa begge Dele. Dog ligger det nær at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
